2011: Aarhushistorier
Om konceptet
‘Aarhushistorier’ er resultatet af et utraditionelt samarbejde mellem instruktører og sangskrivere. Sangskrivernes sange erstatter det traditionelle manuskript og udfordrer instruktøren på en helt ny måde. Filmene er alle optaget i Aarhus på 24 timer og har en varighed af tre til 10 minutter.
Lolly Jane Blue & Rutger Hauer/Sil van der Woerd – ‘Requiem 2019′
Den hollandsk-fødte Hollywood-stjerne Rutger Hauer kommer til Filmlab Aarhus med Aarhushistorien ‘Requiem 2019′. Filmen fortæller historien om den sidste tilbageværende hval i verdenshavene, der søger nåde hos dens største fjende, mennesket, spillet af Rutger Hauer. Med en stilfuld blanding af fiktion, animation, musikvideo og arkivmateriale advarer filmen på smukkeste vis om en forestående fejl.
FILMEN OFFENTLIGGØRES FØRST EFTER 1. JANUAR 2012.
John Parish & Jonas Elmer – ‘Svinehund’
Jonas Elmer tager publikum med til kampdag på Aarhus Stadion, hvor byens stolthed, AGF, spiller opryknings-kamp. Efter en svinsk tackling opstår der tumult mellem to modstandere, og dommeren viser dem begge det røde kort. De to spillere fortsætter deres skænderi ned gennem spillertunnellen, forbi omklædningsrummet og ud af stadion.
Under Byen & Margaret Brown – ‘The Forest’
Til sin Aarhushistorie har Margaret Brown selv ønsket musik af det kritikerroste danske band Under Byen, som har leveret et nykomponeret nummer til instruktøren.
Lambchop & Frederikke Aspöck -’Moving on’
Frederikke Aspöck, som spillefilmsdebuterede med ‘Labrador’ på Cannes-festivalen i foråret 2011, har instrueret Aarhushistorien ‘Moving On’ til nyskrevet filmmusik af det amerikanske band Lambchop.
